Kære underviser

Det følgende er en beskrivelse af bogens indhold, supplerende materiale og pædagogiske overvejelser. 

Planlægning af undervisningen
Kapitel 1 introducerer en række vigtige begreber som er grundlæggende for bogen. Dette skal derfor som udgangspunkt læses først. Derefter er bogens kapitler skrevet så de kan læses som selvstændige enheder og tilpasses dit forløb. Omfanget af bogens materiale gør dog at det er værd at foreslå en af to tilgange:

1) Der kan udvælges en eller to bias som passer særligt godt ind i et aktuelt forløb, og sammen på holdet kan I gå i dybden med dette.

2) Holdet kan arbejde i grupper der hver vælger et kapitel. Hver gruppe kan herefter lave en præsentation af deres emne evt. anvendt på en case med fokus på hvordan en bestemt bias spiller ind. På den måde får eleverne et overblik over bogens emner som kan bruges i den videre undervisning. Med denne tilgang vil kendskabet til de enkelte emner naturligvis være mindre dybdegående. Til gengæld muliggør dette at der både i grupper og samlet på holdet kan tages diskussioner af diverse cases med fokus på hvilke bias og heuristikker der er i spil.

Generelt er bogens materiale oplagt til diskussioner. Dette træner eleverne i at anvende deres viden og at argumentere for hvornår der er tale om hvilken bias og heuristik. Derudover er der ofte forskellige opfattelser af hvad god tænkning er og hvornår der er tale om en fejl. Ved nogle øvelser og spørgsmål er der angivet at opgaverne kan laves i par, men spørgsmålene vil generelt fungere godt til gruppearbejde.

Kapitlernes opbygning
De enkelte kapitler er, ligesom bogen overordnet, opbygget så du kan udvælge de dele du vil prioritere i dit forløb. Særligt på C-niveau kan det være aktuelt at tilpasse læsemængden ved at læse delkapitler. 

Hvert kapitel indeholder et eller flere afsnit med teoretiske forklaringer på det fænomen kapitlet beskriver. Dette kan være et godt bud på noget at udelade, alt afhængigt af dit forløb. Fx kan forankringseffekten passe ind i et forløb om forbrugsvaner ved at sige noget om tilbudsjagt eller ind i et forløb om magt ved at sige noget om forhandlinger. Her er det ikke sikkert at du ønsker at gå i dybden med hvorfor, men blot hvad, hvem og hvornår ift. effektens påvirkning af mennesket.

Referencer og videnskab
Det har været en prioritering at lægge bogens indhold tæt op ad forskningen og at henvise til konkrete kilder der enten er gennemgange af videnskaben eller i sig selv er fagfællebedømte videnskabelige artikler. Derfor er der, til forskel fra mange andre bøger skrevet til undervisningsbrug, brugt referencer bogen igennem.

For de fleste elever vil det primært være relevant ved opgaveprojekter da referencerne både i omfang og niveau er markant anderledes end indholdet her i bogen. Det er tanken at de, særligt for dig som underviser, kan danne et lidt bredere perspektiv på emnerne som oftest introduceres ganske kort for at holde kapitlerne kortest mulige. Samtidig kommer der hele tiden nyere forskning til, og du kan se om de seneste studier stemmer overens med den forskning der refereres til her i bogen.

Endelig har nogle af begreberne her i bogen ikke en dansk oversættelse, og i de tilfælde er oversættelsen også uddybet i en reference.

Bogens supplerende materiale
Målet for det supplerende materiale er at eleverne både gør sig erfaringer med hvordan emnerne påvirker dem selv og får anvendt deres nye viden.

Udvalgte dele af det supplerende materiale er forbeholdt dig som underviser og er derfor beskyttet af et kodeord. Dette gælder primært øvelsesbeskrivelser hvor det er nødvendigt at holdet ikke kender det fulde formål med øvelsen på forhånd.

Til hvert kapitel er der supplerende materiale i tre kategorier:

1) Arbejdsspørgsmål til kapitlet
2) En eller flere cases fra nyhedsmedier
3) Øvelser til kapitlet

1) Om arbejdsspørgsmålene
Der er cirka 10 arbejdsspørgsmål til hvert kapitel. Nogle af spørgsmålene er meget tekstnære. Dette gælder bl.a. en række vigtige definitioner. Ved disse lægges der op til at eleven først prøver at svare uden at genlæse det aktuelle afsnit.

Andre spørgsmål er langt mere åbne, og det er ikke alt der spørges om, der kan findes direkte i kapitlet. Disse spørgsmål lægger op til at nogle ting er uvisse og må baseres dels på forskning og dels på egne erfaringer og logik.

2) Om cases
Til hvert kapitel er der en eller to cases, typisk artikler fra nyhedsmedier. Ved de enkelte cases er der angivet et kort oplæg til diskussion.

Ved de fleste cases er det prioriteret at lede eleverne lidt mere på vej end det typisk gøres i eksamensopgaver.

3) Om øvelserne
Der er en eller to øvelser til hvert kapitel. Læringsmålet med øvelserne er at lade eleverne se hvordan det emne der arbejdes med, påvirker dem selv og deres psykologihold. Beskrivelserne af de enkelte øvelser er til for at gøre planlægningen af øvelsen lettest mulig, men bør blot ses som et forslag. De fleste øvelser kan laves i mange variationer og gøres både kortere/længere og mere/mindre simple.

Øvelserne vil lede til mere tænkning hvis de udføres før eleverne har læst kapitlet og arbejdet med det. Som udgangspunkt anbefales det derfor at lægge øvelser før læsning, og i enkelte kapitler er det nødvendigt for at øvelsen giver mening. Dette er dog alt sammen beskrevet nærmere ved de enkelte kapitler.

I de fleste tilfælde vil resultaterne i øvelserne vise klare tendenser som passer med det der beskrives i det tilhørende kapitel. Hvis holdets egne resultater derimod strider med den beskrevne forskning, er det en god lejlighed til at tale om videnskabsteori. Dette kunne fx være en diskussion af vigtigheden af at udføre flere undersøgelser (replikation), og at se på hvilke faktorer der spiller ind ved holdets egen undersøgelse.

Nogle øvelser lægger også op til at holdet tester effekten på andre elever eller lærere på skolen. Her kan eleverne opleve effekten af at de kender til et psykologisk fænomen, mens deltageren møder det for første gang. Dette tydeliggør for eleven at vores beslutningsprocesser i nogen grad er forudsigelige, og at man kan blive klogere på disse.

Jeg håber i på holdet får mange gode timer med materialet og diskussioner af dette.
Simon Rasmussen