Supplerende materiale
Her findes undervisningsmaterialet til bogen.
Til hvert kapitel er der beskrevet supplerende materiale i tre kategorier:
1)arbejdsspørgsmål til kapitlet
2)Øvelser til kapitlet
3)En eller flere cases fra nyhedsmedier
Spørgsmål til kapitlet
Tænk på to situationer fra dit eget liv hvor du bruger tilgængelighedsheuristikken
• Er heuristikken effektiv og hjælper dig i disse situationer?
• Er det forskelligt fra gang til gang om heuristikken hjælper dig?
• Ville du kunne undlade at bruge heuristikken i disse situationer?
• Har det at kende til heuristikken ændret hvordan du vil tænke i disse situationer fremad?
Faktorer der påvirker heuristikken
• Kan du huske de tre primære faktorer som påvirker tilgængeligheden i hukommelsen?
• Kan du forklare ud fra disse faktorer hvorfor folk tager fejl af faren ved hajangreb og lynnedslag?
• Prøv selv at komme i tanke om en situation hvor folk helt generelt bliver snydt af heuristikken og forklar hvorfor
• Hvordan medvirkede hver af de tre faktorer til dårlige beslutninger du har truffet, og til dårlige beslutninger du har set andre træffe?
Mediernes effekt
• I medierne rapporteres det ofte fx efter et terrorangreb hvor mange procent af befolkningen der frygter terror i deres dagligdag. Hvad skal man være opmærksom på ved en sådan statistik?
• Hvordan tror du statistikken vil ændre sig i perioden fra der er en stor sag i medierne og indtil der kommer en ny sag?
• Tænk på en større begivenhed som blev omtalt i medierne. Ændrede din opmærksomhed på emnet sig med tiden?
Tilgængelighedsheuristikken og politiske holdninger
- Har du lige let ved at huske eksempler fra partier du er enige og uenige med?
Øvelse 1 – Tilgængelighedsheuristikkens quiz
Formål
Denne øvelse er en quiz hvor eleverne vil komme til at bruge tilgængelighedsheuristikken til at nå frem til deres svar.
Udførelse
Øvelsen kan laves som introduktion til heuristikken, inden eleverne har læst kapitlet. Eleverne kan så vende tilbage til quizzen efter at have arbejdet med emnet og se hvordan deres refleksioner over spørgsmålene har ændret sig. I kapitlet gennemgås hvornår og hvorfor heuristikken fører til henholdsvis gode og dårlige beslutninger. Laves øvelsen efter at eleverne har læst kapitlet, kan eleverne diskutere om det at kende til heuristikken og være opmærksom på risikoen for bias hjalp dem i deres besvarelser.
Spørgsmålene er bevidst gjort svære for netop at gøre estimering ud fra heuristikken nødvendig. Eleverne kan derfor instrueres i at det vigtige er at svare så godt som muligt og at det ikke forventes at de kan svare korrekt på samtlige spørgsmål. Ved opfølgningen kan det understreges at quizzens formål er at blive klogere på ens egen tankeproces og ikke at teste specifik viden.
Alternativ udførelse
Quizzen kan alternativt udføres så effekten af at kende til heuristikken undersøges. Det kan gøres ved at klassen deles i to, hvor den ene halvdel af eleverne får en kort introduktion til emnet, inden de deltager i quizzen. Bemærk dog at det første af spørgsmålene nedenfor gennemgås i kapitlet.
Spørgsmål til øvelsen
For hvert spørgsmål er svaret markeret i firkantet parentes.
- Hvornår foregår der flest indbrud?
I dagstimerne eller i nattetimerne? [dagstimerne] - I hvilken by bor der flest mennesker:
1) Karachi i Pakistan eller New York i USA? [Karachi] - I hvilken by bor der flest mennesker: Beijing eller Shanghai? [Shanghai]
- Hvad forårsager flest dødsfald om året: flyulykker eller biluheld? [Bilulykker]
- Hvilket land er størst: Grønland eller DR Congo [DR Congo]
- Frankrig eller Brasilien? [Brasilien]
- Hvad er mest risikabelt statistisk: At køre 1000 km i bil eller at flyve 1000 km? [at køre i bil]
- Hvad er mest risikabelt statistisk: At arbejde med træfældning eller som taglægger? [træfældning]
- Hvor rejser flest danskere hen på ferie: Thailand eller Spanien? [Spanien]
- Hvor rejser flest danskere hen på ferie: Tyskland eller Italien? [Tyskland]
- Hvilken sygdom er mest udbredt blandt danskere: sukkersyge eller astma? [astma]
Opfølgning på øvelsen
Efter quizzen gennemgås svarene til hvert spørgsmål. Det fører videre til en diskussion, enten på klassen eller i små grupper. Her kan eleverne reflektere over sammenhængen mellem spørgsmålene og deres tendens til at svare rigtigt eller forkert. Det kan være en fordel at lade holdet læse (eller genlæse) den relevante del af kapitlet som uddyber netop dette.
Diskussionen kan komme omkring punkter som:
– Hvilke spørgsmål var sværest?
– Var de spørgsmål der virkede svære også dem flest svarede forkert på?
– Virkede spørgsmålene til at være typiske eller derimod som snydespørgsmål?
– Hvilke årsager kan udpeges til at nogle spørgsmål viste sig svære?
– Inden læsning af kapitlet: Hvilke faktorer tror du selv spiller ind?
– Efter læsningen af kapitlet: Hvordan spillede de tre faktorer fra figur 1 ind? Er der forskel på hvor afgørende de 3 faktorer hver især er?
Øvelse 2 – En gentagelse af Kahneman og Tverskys undersøgelse
For at demonstrere effekten af tilgængelighedsheuristikken, kan eleverne ved denne øvelse se hvordan den påvirker deres eget psykologihold. Øvelsen er en gentagelse af Kahneman og Tverskys forsøg beskrevet i starten af kapitlet. Øvelsen kan derfor også være en lejlighed til at tale om replikation af videnskabelige resultater, ved at se om resultaterne for holdet stemmer med det oprindelige studie. Hvis ikke eleverne allerede har læst kapitlet om videnskabsteori, kan de læse delafsnittet om replikation i forbindelse med dette kapitel.
Denne øvelse skal helst laves inden eleverne har kendskab til kapitlet, fordi den vil være nem at genkende selv uden en videre præsentation. Opfølgningen på øvelsen kan enten fungere som introduktion til emnet eller som afrunding på arbejdet med heuristikken. I det sidste tilfælde vil eleverne kunne overveje, mens de læser kapitlet, om resultaterne er de samme på deres eget hold.
Udførelse
Eleverne præsenteres for en liste med navnene på 9 mænd og 10 kvinder. Nedenfor er der en liste der kan bruges til øvelsen. I denne liste er alle personerne kendte, men navnene er valgt ud fra at eleverne vil kende mandenavnene bedre. Hvis eleverne også skal demonstrere at resultaterne ikke skyldes en kønseffekt, kan de selv lave lister hvor kvinderne er mest kendte.
Eleverne gennemgår hele listen én gang, enten ved højtlæsning eller ved selv at læse listen igennem. Uanset er det vigtigt at listen kun gennemgås én gang, for ikke at modvirke ideen med forsøget.
Eleverne skal deles i to grupper, med to forskellige opgaver. Dette kan gøres ved at uddele en instruktion skriftligt, i to forskellige variationer. Eleverne skal først se hvilken opgave de har efter at have hørt listen, for at modvirke at de blot tæller undervejs. For begge grupper skal opgaven besvares uden at tale sammen først:
De 2 opgaver er:
- Forsøge at huske så mange navne som muligt af både mænd og kvinder
- Svare på om listen indeholdt navnene på flest mænd eller kvinder
Opfølgning
Efter at opgaverne er besvaret, samles resultaterne. For den første gruppe beregnes et gennemsnit af hvor mange mænd og kvinder eleverne kunne huske. For den anden gruppe beregnes hvor mange der svarede at listen indeholdt flest mænd og kvinder.
Først kan I tage en snak på holdet om øvelsen. Hvordan oplevede eleverne øvelsen? Var den let? Er der nogle der mener at have gennemskuet øvelsens formål?
Eleverne kan nu præsenteres for forsøgets formål og få at vide at listen indeholdt navnene på 9 mænd og 10 kvinder.
Resultaterne fra øvelsen gennemgås på holdet. Hvad tænker eleverne om resultaterne? Er de overraskende?
Her kan eleverne også komme på banen med deres egne hypoteser om forsøgets resultater. Efter at have læst kapitlet kan eleverne se tilbage på hvordan de tænkte om forsøget inden og efter.
Navne til øvelsen
Anders Lund Madsen
Mick Øgendahl
Lukas Graham
Anders Matthesen
Mikkel Kessler
Cases til kapitlet
I denne artikel fra Berlingske beskrives udviklingen i befolkningen frygt for terror:
https://www.berlingske.dk/danmark/femaarsdagen-for-terror-i-koebenhavn-danskernes-frygt-falder
Diskussionspunkter til casen:
- Hvordan kan den udvikling der beskrives, forklares ud fra din viden om tilgængelighedsheuristikken?
- Hvilke dele af artiklen passer mere og mindre godt med de faktorer der nævnes i kapitlet?
- Hvornår er folks vurdering mere præcis og rationel – lige efter, længe efter et sted midt i mellem?
Øvelse 1.1 - hvordan tænker du nu
I denne øvelse skal du ...
Øvelse 1.2 - logik
I denne øvelse skal du ...
Spørgsmål til kapitlet
Tænk på to situationer fra dit eget liv hvor du bruger tilgængelighedsheuristikken
• Er heuristikken effektiv og hjælper dig i disse situationer?
• Er det forskelligt fra gang til gang om heuristikken hjælper dig?
• Ville du kunne undlade at bruge heuristikken i disse situationer?
• Har det at kende til heuristikken ændret hvordan du vil tænke i disse situationer fremad?
Faktorer der påvirker heuristikken
• Kan du huske de tre primære faktorer som påvirker tilgængeligheden i hukommelsen?
• Kan du forklare ud fra disse faktorer hvorfor folk tager fejl af faren ved hajangreb og lynnedslag?
• Prøv selv at komme i tanke om en situation hvor folk helt generelt bliver snydt af heuristikken og forklar hvorfor
• Hvordan medvirkede hver af de tre faktorer til dårlige beslutninger du har truffet, og til dårlige beslutninger du har set andre træffe?
Mediernes effekt
• I medierne rapporteres det ofte fx efter et terrorangreb hvor mange procent af befolkningen der frygter terror i deres dagligdag. Hvad skal man være opmærksom på ved en sådan statistik?
• Hvordan tror du statistikken vil ændre sig i perioden fra der er en stor sag i medierne og indtil der kommer en ny sag?
• Tænk på en større begivenhed som blev omtalt i medierne. Ændrede din opmærksomhed på emnet sig med tiden?
Tilgængelighedsheuristikken og politiske holdninger
- Har du lige let ved at huske eksempler fra partier du er enige og uenige med?
Øvelse 1 - Tilgængelighedsheuristikkens quiz
Formål
Denne øvelse er en quiz hvor eleverne vil komme til at bruge tilgængelighedsheuristikken til at nå frem til deres svar.
Udførelse
Øvelsen kan laves som introduktion til heuristikken, inden eleverne har læst kapitlet. Eleverne kan så vende tilbage til quizzen efter at have arbejdet med emnet og se hvordan deres refleksioner over spørgsmålene har ændret sig. I kapitlet gennemgås hvornår og hvorfor heuristikken fører til henholdsvis gode og dårlige beslutninger. Laves øvelsen efter at eleverne har læst kapitlet, kan eleverne diskutere om det at kende til heuristikken og være opmærksom på risikoen for bias hjalp dem i deres besvarelser.
Spørgsmålene er bevidst gjort svære for netop at gøre estimering ud fra heuristikken nødvendig. Eleverne kan derfor instrueres i at det vigtige er at svare så godt som muligt og at det ikke forventes at de kan svare korrekt på samtlige spørgsmål. Ved opfølgningen kan det understreges at quizzens formål er at blive klogere på ens egen tankeproces og ikke at teste specifik viden.
Alternativ udførelse
Quizzen kan alternativt udføres så effekten af at kende til heuristikken undersøges. Det kan gøres ved at klassen deles i to, hvor den ene halvdel af eleverne får en kort introduktion til emnet, inden de deltager i quizzen. Bemærk dog at det første af spørgsmålene nedenfor gennemgås i kapitlet.
Spørgsmål til øvelsen
For hvert spørgsmål er svaret markeret i firkantet parentes.
- Hvornår foregår der flest indbrud?
I dagstimerne eller i nattetimerne? [dagstimerne] - I hvilken by bor der flest mennesker:
1) Karachi i Pakistan eller New York i USA? [Karachi] - I hvilken by bor der flest mennesker: Beijing eller Shanghai? [Shanghai]
- Hvad forårsager flest dødsfald om året: flyulykker eller biluheld? [Bilulykker]
- Hvilket land er størst: Grønland eller DR Congo [DR Congo]
- Frankrig eller Brasilien? [Brasilien]
- Hvad er mest risikabelt statistisk: At køre 1000 km i bil eller at flyve 1000 km? [at køre i bil]
- Hvad er mest risikabelt statistisk: At arbejde med træfældning eller som taglægger? [træfældning]
- Hvor rejser flest danskere hen på ferie: Thailand eller Spanien? [Spanien]
- Hvor rejser flest danskere hen på ferie: Tyskland eller Italien? [Tyskland]
- Hvilken sygdom er mest udbredt blandt danskere: sukkersyge eller astma? [astma]
Opfølgning på øvelsen
Efter quizzen gennemgås svarene til hvert spørgsmål. Det fører videre til en diskussion, enten på klassen eller i små grupper. Her kan eleverne reflektere over sammenhængen mellem spørgsmålene og deres tendens til at svare rigtigt eller forkert. Det kan være en fordel at lade holdet læse (eller genlæse) den relevante del af kapitlet som uddyber netop dette.
Diskussionen kan komme omkring punkter som:
- Hvilke spørgsmål var sværest?
- Var de spørgsmål der virkede svære også dem flest svarede forkert på?
- Virkede spørgsmålene til at være typiske eller derimod som snydespørgsmål?
- Hvilke årsager kan udpeges til at nogle spørgsmål viste sig svære?
- Inden læsning af kapitlet: Hvilke faktorer tror du selv spiller ind?
- Efter læsningen af kapitlet: Hvordan spillede de tre faktorer fra figur 1 ind? Er der forskel på hvor afgørende de 3 faktorer hver især er?
Øvelse 2 - En gentagelse af Kahneman og Tverskys undersøgelse
For at demonstrere effekten af tilgængelighedsheuristikken, kan eleverne ved denne øvelse se hvordan den påvirker deres eget psykologihold. Øvelsen er en gentagelse af Kahneman og Tverskys forsøg beskrevet i starten af kapitlet. Øvelsen kan derfor også være en lejlighed til at tale om replikation af videnskabelige resultater, ved at se om resultaterne for holdet stemmer med det oprindelige studie. Hvis ikke eleverne allerede har læst kapitlet om videnskabsteori, kan de læse delafsnittet om replikation i forbindelse med dette kapitel.
Denne øvelse skal helst laves inden eleverne har kendskab til kapitlet, fordi den vil være nem at genkende selv uden en videre præsentation. Opfølgningen på øvelsen kan enten fungere som introduktion til emnet eller som afrunding på arbejdet med heuristikken. I det sidste tilfælde vil eleverne kunne overveje, mens de læser kapitlet, om resultaterne er de samme på deres eget hold.
Udførelse
Eleverne præsenteres for en liste med navnene på 9 mænd og 10 kvinder. Nedenfor er der en liste der kan bruges til øvelsen. I denne liste er alle personerne kendte, men navnene er valgt ud fra at eleverne vil kende mandenavnene bedre. Hvis eleverne også skal demonstrere at resultaterne ikke skyldes en kønseffekt, kan de selv lave lister hvor kvinderne er mest kendte.
Eleverne gennemgår hele listen én gang, enten ved højtlæsning eller ved selv at læse listen igennem. Uanset er det vigtigt at listen kun gennemgås én gang, for ikke at modvirke ideen med forsøget.
Eleverne skal deles i to grupper, med to forskellige opgaver. Dette kan gøres ved at uddele en instruktion skriftligt, i to forskellige variationer. Eleverne skal først se hvilken opgave de har efter at have hørt listen, for at modvirke at de blot tæller undervejs. For begge grupper skal opgaven besvares uden at tale sammen først:
De 2 opgaver er:
- Forsøge at huske så mange navne som muligt af både mænd og kvinder
- Svare på om listen indeholdt navnene på flest mænd eller kvinder
Opfølgning
Efter at opgaverne er besvaret, samles resultaterne. For den første gruppe beregnes et gennemsnit af hvor mange mænd og kvinder eleverne kunne huske. For den anden gruppe beregnes hvor mange der svarede at listen indeholdt flest mænd og kvinder.
Først kan I tage en snak på holdet om øvelsen. Hvordan oplevede eleverne øvelsen? Var den let? Er der nogle der mener at have gennemskuet øvelsens formål?
Eleverne kan nu præsenteres for forsøgets formål og få at vide at listen indeholdt navnene på 9 mænd og 10 kvinder.
Resultaterne fra øvelsen gennemgås på holdet. Hvad tænker eleverne om resultaterne? Er de overraskende?
Her kan eleverne også komme på banen med deres egne hypoteser om forsøgets resultater. Efter at have læst kapitlet kan eleverne se tilbage på hvordan de tænkte om forsøget inden og efter.
Navne til øvelsen
Anders Lund Madsen
Mick Øgendahl
Lukas Graham
Anders Matthesen
Mikkel Kessler
Cases til kapitlet
I denne artikel fra Berlingske beskrives udviklingen i befolkningen frygt for terror:
https://www.berlingske.dk/danmark/femaarsdagen-for-terror-i-koebenhavn-danskernes-frygt-falder
Diskussionspunkter til casen:
- Hvordan kan den udvikling der beskrives, forklares ud fra din viden om tilgængelighedsheuristikken?
- Hvilke dele af artiklen passer mere og mindre godt med de faktorer der nævnes i kapitlet?
- Hvornår er folks vurdering mere præcis og rationel - lige efter, længe efter et sted midt i mellem?
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Optio, neque qui velit. Magni dolorum quidem ipsam eligendi, totam, facilis laudantium cum accusamus ullam voluptatibus commodi numquam, error, est. Ea, consequatur.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Optio, neque qui velit. Magni dolorum quidem ipsam eligendi, totam, facilis laudantium cum accusamus ullam voluptatibus commodi numquam, error, est. Ea, consequatur.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Optio, neque qui velit. Magni dolorum quidem ipsam eligendi, totam, facilis laudantium cum accusamus ullam voluptatibus commodi numquam, error, est. Ea, consequatur.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Optio, neque qui velit. Magni dolorum quidem ipsam eligendi, totam, facilis laudantium cum accusamus ullam voluptatibus commodi numquam, error, est. Ea, consequatur.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Optio, neque qui velit. Magni dolorum quidem ipsam eligendi, totam, facilis laudantium cum accusamus ullam voluptatibus commodi numquam, error, est. Ea, consequatur.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Optio, neque qui velit. Magni dolorum quidem ipsam eligendi, totam, facilis laudantium cum accusamus ullam voluptatibus commodi numquam, error, est. Ea, consequatur.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Optio, neque qui velit. Magni dolorum quidem ipsam eligendi, totam, facilis laudantium cum accusamus ullam voluptatibus commodi numquam, error, est. Ea, consequatur.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Optio, neque qui velit. Magni dolorum quidem ipsam eligendi, totam, facilis laudantium cum accusamus ullam voluptatibus commodi numquam, error, est. Ea, consequatur.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Optio, neque qui velit. Magni dolorum quidem ipsam eligendi, totam, facilis laudantium cum accusamus ullam voluptatibus commodi numquam, error, est. Ea, consequatur.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Optio, neque qui velit. Magni dolorum quidem ipsam eligendi, totam, facilis laudantium cum accusamus ullam voluptatibus commodi numquam, error, est. Ea, consequatur.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Optio, neque qui velit. Magni dolorum quidem ipsam eligendi, totam, facilis laudantium cum accusamus ullam voluptatibus commodi numquam, error, est. Ea, consequatur.